Om Moccatime

En passion for kaffe og service

Hvor meget kaffe drikker du, hvilken maskine passer til dit behov, og hvad koster det mon? Spørgsmålene kan være mange, når du er på udkig efter en ny kaffeløsning til enten din arbejdsplads eller til dig selv, derhjemme. Hos Moccatime har vi hørt alle spørgsmålene før, og vi ved, hvad vi skal spørge dig om, så du går herfra med den helt rigtige kaffeløsning til dine behov.

Moccatime er sat i verden for at levere smagfulde kaffeløsninger til erhverv og til private. Du finder både fuldautomatiske espressomaskiner og semi-automatiske espressomaskiner samt alt rundt om den ideelle kaffeløsning – herunder naturligvis friskristet kaffe, baristaudstyr, et bredt te-sortiment, professionelle koldtvandsanlæg & personlig rådgivning og service.

Kig forbi vores showroom

Hos Moccatime kan du prøve maskinerne, inden du køber

Når vi selv skal købe produkter af en vis prisklasse, vil vi gerne se produkterne først og faktisk også gerne prøve dem. Derfor har vi valgt at have et showroom med alle vores espressomaskiner udstillet og tilsluttet. For dig betyder det, at du nemt og ligetil kan få en demonstration af espressomaskinernes funktioner, og at du kan se, dufte og smage kaffen inden du træffer dit valg. Du er selvfølgelig velkommen til at tage din partner med, og er du på udkig efter den nye kaffeløsning til din arbejdsplads vælger mange at tage et par kollegaer med, så I er flere om at stille spørgsmål og smage kaffen.

Til hverdag skal jeres kaffeløsning bare fungere og levere lækker kaffe i hver eneste kop. Alle vores fuldautomatiske espressomaskiner er intuitive at betjene, og vi tilbyder altid en gennemgang af maskinens funktioner til dig og dine kollegaer. Skulle I have spørgsmål ringer I bare på vores direkte nummer og får svar med det samme. Vores samarbejder er bundet op på gode relationer og personlig service og med både den gratis supportaftale og den udvidede serviceaftale, er du som kunde sikret at være kørende med lækker kaffe hver dag.

Hos Moccatime får du høj kvalitet, fordi kvalitet i længden er en god ide. Ikke kun for din pengepung, men også for miljøet. De eksklusive espressomaskiner har fx alle indbygget eco-mode, så du sparer mest muligt på strømmen og maskinerne fra Jura har endda et termobloksystem, som sikrer, at der kun bruges strøm, idet kaffen brygges. Vi har desuden aktivt valgt kun at tilbyde koldtvandsanlæg, som tilsluttes eksisterende vandforsyning. På den måde medvirker vi ikke til at sende (endnu) flere plastikflasker eller store vanddunke i omløb. Vi gør os umage og forfiner løbende vores tiltag, så du med god samvittighed kan nyde din smagfulde kaffe både på arbejdet og derhjemme.

Log ind som